Som tiden dog flyver - det er helt vildt!
Jeg har allerede været i Melbourne i 6 uger...det er næsten ikke til at forstå. Og vi er 1/3 af vejen med undervisningen i skolen! Det er heller ikke helt til at forstå og måske egentlig også lidt et problem, i og med jeg ikke har fået læst heeelt lige så mange kapitler i mine tykke bøger, som der står på min læseplan. Nuvel, det går nok altsammen :)Er ellers rigtig godt tilfreds med de fag jeg er endt op med, særligt Leadership Principles and Practices. Jeg troede, jeg gik ind til et fag om store ledere, men jeg har tilsyneladende forvildet mig ind i et 12-ugers kursus i "Personlig Udvikling".
Den havde jeg ikke lige set komme, og hold da k**t, hvor er det også en meget speciel oplevelse for mig. Godt nok er alt relateret til ledelse og vores udvikling som kommende ledere, men langt størstedelen af tiden bruger vi på at "finde os selv, vores kerneværdier og passioner - definere hvad der driver os!" - meget svær opgave!
Her efter 4. uge må jeg konstatere, at det har været en meget stor udfordring for mig. Der bliver snakket meget om sårbarhed, "man skal kigge ind i sig selv", se tilbage i fortiden og analysere og definere de personer/oplevelser der har "formet" ens personlighed. Der er nok at tage fat på og der bliver rippet op i hele følelsesregistret!
De som kender mig godt ved, at jeg foretrækker at se fremad og ikke tilbage! Så det er nye toner og det er uden tvivl rigtig sundt for mig.
Så ja, et udvekslingsophold er uden tvivl et led i ens personlige udvikling, men Leadership Principles and Practices giver så liiige et ekstra boost på den front!

Nå, nok om skolen (selvom den fylder en del...) Jeg nyder fortsat min hverdag i fulde drag og føler mig virkelig hjemme i Melbourne. Vores lille hjem i St. Kilda East er nu fyldt helt op med 6 pers. - sidste værelse blev besat af 2 svenske piger, så vi er endt med en ret skandinavisk lejlighed. Det var ikke just, hvad jeg havde i tankerne, men det fungerer nu superfint!
Min sparsomme fritid bruger jeg til dels i svømmehallen og så har jeg investeret i et par løbesko fra en Adidas Outlet Store (havde ligesom glemt de andre derhjemme...). Så nu kommer jeg sørme også ud at løbe lidt, hvilket også er nødvendigt, hvis jeg vil fortsætte mit indtag af TimTam's - en ubeskrivelig lækker kiks overtrukket med chokolade (skal nok sende et par pakker hjem så I kan smage!) Læs mere her: http://da.wikipedia.org/wiki/Tim_Tam

Arbejdet kører som smurt i olie - har fået min helt egen kode til computersystemet og jeg har solgt 3 par sko + en masse andet over de sidste 2 lørdage :) Selvom det er en plage at sidde fredag aften og vide, at man ikke har helt rigtig weekend, så er det bare så hyggeligt når jeg først kommer ud i butikken kl. 9 lørdag morgen! Min chef er en bondeknold (hans egne ord), der er kommet fra landet og nu har åbnet butik i Melbourne. Han er superfin - meget imødekommende og sjov, så det er en fornøjelse at være på job. Min anden lørdags-kollega hedder Will - han er et par år yngre end mig og læser også på uni. Golf-fanatiker så det vil noget og en rigtig fin fyr. Han er super hjælpsom og bliver ikke irriteret når jeg spørger om den samme ting for 24. gang :D
![]() |
Royal Melbourne Golf Club Rejseplanlægningen er så småt i gang nu! Jeg har booket flybilletter til New Zealand fra d. 21. november - 5. december. Så når the Presidents Cup er overstået, er det farvel til Melbourne. Planen er, at jeg skal rundt med tog dernede, så det glæder jeg mig rigtig meget til - køber et 14 dages pas via Scenic Rail Pass. NZ skulle jo efter sigende være fantastisk smukt, så det skal nok blive en oplevelse. Indtil videre er jeg på egen hånd, men en pige fra mit studie som er i Brisbane pt. overvejer at følges med mig, hvilket kunne være rigtig hyggeligt! |
![]() |
New Zealand |
5. december flyver jeg til så til Sydney og så starter turen mod Cairns...Er rigtig hooked på at leje en autocamper og rejse i den, men det kræver at jeg har 2-3 andre at følges med. Såfremt jeg ikke finder nogle faste rejsekammerater, så bliver det et Greyhound Bus-pas, hvor jeg kan hoppe af/på og så overnatte på hostels! Der er fordele og ulemper ved begge dele, så vi må se hvad det ender med :)
Nå, den tid den glæde - jeg har mange gode ting i vente!
Til at starte med, vil jeg fryde mig lidt over den kommende uges vejrudsigt - og husk nu, teknisk set er vi lige midt i vinteren :)

Med dette opløftende billede, vil jeg slutte for denne gang...der er sket så mange ting siden jeg sidst skrev, men jeg kan ikke lige samle tankerne og få det hele ned på skrift i denne omgang (måske fordi jeg har en kedelig opgave om LEGO der venter og som desværre ikke skriver sig selv...)
GOD WEEKEND!