lørdag den 7. januar 2012

PARADIS - går også under navnet Kata Beach, Phuket, Thailand!

Således er jeg nu i den allersidste fase af mine lange rejse - og hvilket sted jeg dog har valgt at slutte af!

Maden, vejret, stranden, mit hostel, de lokale - alt er tip-top! Selv priserne er fantastiske og det har været godt for mit trængte budget at komme en tur til Asien. Her er der value for money ;)

Kata Beach

Jeg laver ikke dagens gode gerning og det er så dejligt - må blankt erkende at jeg er skidetræt af at rejse rundt fra sted til sted og hostel til hostel, så disse 8 dage står for alvor i afslapningens tegn. Jeg har ingen ture på programmet, ikke noget jeg skal nå at gøre eller se! Det vil jeg håbe for alle, at de af og til tager sig tid til - om det så bare er hjemme i DK :)

Mit bambus seng!

Min Bilkapose toilettaske - kan ikke overskue at rydde op i den :)

Her er meget anderledes end hvad jeg nogensinde før har oplevet - og det er jo bare herligt! Modsat både Singapore og Australien, står det klart at det er turismen der er i højsædet her og serviceniveauet er ekstremt.
Det koster under 20 kr. at leje en liggestol med parasol pr. dag og det inkluderer så også at der kommer en tjener og børster sand af din liggestol og dine fødder i tide og utide :) Superluksus!
Thai-folket er enormt venligt og der er ikke det de ikke vil gøre for dig! De er næsten for over-venlige til min smag, men sådan er det jo så forskelligt fra kultur til kultur. Jeg lader mig "rive med" og lader mig servicere, for gør man det modsatte kan det hurtigt tolkes som værende ubehøvlet.
Jeg oplever desværre at mange af turisterne opfører sig rigtig grimt overfor serveringspersonale m.m. Så i går en midaldrende bleg-fed dansk dame der flippede fuldstændig ud over at hun fik en lille kop kaffe i stedet for en stor! Så er den feriestemning spoleret!

Her bliver der hygget om vores svenske naboer med kødboller og lign.!

Jeg spiser som en dronning her i Kata - lækker, lækker thai mad og friske frugt juices m.m for sådan cirka ingen penge!!

Kyllingespyd m peanutsauce og så lige en thai beef salad!


Skulle helt klart have brugt mere tid i Asien, men så har jeg jo bare en grund til at komme tilbage på disse egne! Har også på fornemmeren at 8 dage er nok i netop dette område - det er som sagt superturistet og jeg har på 3 dage mødt/hørt flere danskere end i mine 6 mdr. i Australien! Det er alligevel ret vildt :)

Jeg var på marked den første aften og det var virkelig lækkert...små gadekøkkener med virkelig frådern mad - lige min stil!

Frisk grønt! Ville ønske jeg havde haft et køkken at kokkerere i!

Lidt underholdning mens man handler!

Resultatet af en times shopping :)

Der er ikke det store at se og gøre i området, så medmindre man booker guidede ture til de forskellige øer, så er det strandlivet der trækker. Byen er hverken flot eller hyggelig - masser af neonskilte, menukort, tilbud på det ene og det andet.....
MEEEEN når først man lander på stranden er det ren IDYL......! Bølgerne slår blidt mod strandkanten, den blå himmel, det turkisblå vand, solen der bager, børnene der leger, fædrene der skyller den ene øl ned efter den anden, single-skandinavere (midaldrende mænd) der kommer slæbende med nye thai-piger hver dag, strandløverne der vandrer langs vandet og spiller med musklerne...og så lige undertegnede der ligger og feder den på min liggestol i skyggen af en parasol med en mango-shake i den ene hånd og min krimi i den anden!! Good times!!!




Mango shake i skyggen!


I nat blev jeg angrebet af myg, så måtte en tur på apoteket og hente noget anti-kløe creme og noget myggespray inden jeg kradsede mig selv helt til blods! Nu kan de bare komme an!!

Jeg dufter friskt af citron nu....puhaaaaa

Nå - det bliver nok noget af det sidste I hører til mig!! Jeg får travlt ved stranden de næste par dage - skal ha' de sidste solstråler med hjem!! ;)

Glæder mig ufatteligt meget til at komme hjem nu, men det er også en virkelig underlig fornemmelse at 6 mdrs. eventyr er slut!! Har set og oplevet så meget nyt og anderledes, så det bliver mærkeligt at returnere til "hverdagen"...! (men ret godt, i hvert fald for en periode ;)

/Katrine