Sååå kom solen og varmen!
Vejret er endelig begyndt at arte sig - de sidste to dage har jeg grillet mig selv hårdt på balkonen efter skole (og i stedet for skole...ups...) og det har allerede sat sine tydelig spor! Finally, siger jeg bare! UV-faktoren er ufattelig høj hernede, så det hedder faktor 30 fra top til tå, men hellere det end runken elefanthud ;)
Gode oplevelser med gode mennesker...
De sidste 10 dage har budt på masser af dejlige oplevelser, så tænkte at en lille opdatering ville være på sin plads.
Jeg var så heldig, at få besøg af Michelle der læser sit 5. semester i Brisbane. Vi læser til dagligt sammen hjemme på CBS, så det var skønt at se et kendt ansigt hjemmefra!
Hun ankom torsdag og vi brugte aftenen til et standup comedy show i Collingwood samme med Sanni, Bryce, Sarah samt Camilla og Kristine (to danske backpackere, som Sanni og jeg mødte i Surfers Paradise og som netop var i Melbourne).
Showet var ganske glimrende - Standup'eren var vist det man kalder en "Upcoming Star"...eller noget...Han havde mange gode jokes, men man kunne godt fornemme, at han ikke var så trænet foran et publikum. Jeg ønsker ham dog alt det bedste fremover :)
 |
Os alle samlet inden showet - lille og intimt lokale...
Det var så åbenbart standup'eren der tog billedet :) |
Fredag skulle jeg først en tur i skole, men mødtes efterfølgende til en dejlig frokost med de øvrige danskere. Man kan ikke komme til Melbourne uden at opleve Naked For Satan, så her blev frokosten indtaget med stor velbehag :)
 |
Min første omgang: Hvidløgsflødeost med chorizopølse og syltet chili, Blomkålspuré med hvidløgsmarinerede kæmperejer og persille, Ørred med finthakket løg og cornichon, Kartoffeltortilla med aioli samt Fristurestegt ost, sort oliven og tun!
Så lækkert! |
 |
Danskere :) |
Efter frokosten tog vi på en lille tur til St. Kilda Beach og en tur langs Chapel Street. På vej hjem skulle vi handle til aftensmad og tror I så ikke, at julepynten allerede er landet i supermarkederne? Det er næsten ikke til at bære!!
 |
Chokoladejulemænd! |
 |
Hohoho |
THE GREAT OCEAN ROAD!
Endelig blev det tid til vores roadtrip langs Great Ocean Road. Man har hørt så meget om, hvor smukt det skulle være og hold da op, hvor har folk ret! Det er uden tvivl en af de smukkeste og mest spektakulære kyststrækninger jeg nogensinde har været ved! Billederne yder på ingen måde stedet retfærdighed, men det er alt hvad mit lille Canon Ixus kan klare!
Bryce og jeg hentede bilen et par km. fra lejligheden og jeg fik æren af at køre - automatgear, jo jo den klarer jeg nok. Men første gang i VENSTRE side af vejen! Puha, det var straks værre! Efter at have trillet en 20-meters penge med håndbremsen trukket (hovsa, det var derfor, der var en bip-bip-lyd!) kom vi afsted fra biludlejeren. Jeg kørte hele første dag - godt 350 km. - og blev virkelig mindet om, hvor meget jeg elsker at køre bil :) Snørklede veje der bugtede sig gennem terrænet - virkelig et fantastisk syn! Det store turkisblå hav på venstre hånd og bakker og dale beklædt med græs og træer på højre hånd (det sidste sådan lidt a'la Irland/Skotland)
 |
Bombom...det ser helt forkert ud! |
Nå, vi havde enormt mange ting vi skulle se - jeg kan desværre ikke huske, hvad halvdelen hed. Konceptet er dog som udgangspunkt en masse "sten"/klipper af kalksten, der gennem årene er blevet revet løs fra fastlandet og som nu troner i ensom majestæt i vandet. De 12 Apostle - nu er der kun 8 tilbage - er et naturfænomen du ikke finder andre steder! Så var der London Bridge - men den er faldet ned og der er dermed ikke meget bro tilbage. Smukt og storslået!Vi så helt ægte levende koaler i deres naturlige omgivelser, kookaburras (fugle med en syg lyd indbygget), halvtamme papegøjer og jeg spottede på andendagen en enkelt Wallaby (lille kænguru) der nød sin frokost tæt ved hovedvejen. Det krævede en u-vending og så blev der ellers knipset løs med kameraerne!
Efter en lang førstedag overnattede vi på et hostel og brugte dag 2 på regnskov og nationalparker. Igen, helt fantastisk! Frodige grønne, fugtige regnskove med vandfald, kæmpe bregner, mærkelig blomster og hvad ved jeg. Er ganske simpelt betaget af naturen hernede - både havet og skoven - ja selv deres frodige marker er så store og imponerede! Alt er tilpasset vi magelige turister, så der er stisystemer og gangbroer m.m., men det er udført med kæmpe respekt og passer perfekt ind i de naturlige omgivelser. Jeg er imponeret!Vi så smukke strande, dyppede tæer, så kæmpebølger og en masse surfere! Vejret var med os - sol og pletvist overskyet, men alt i alt fint til en roadtrip! Det var fantastisk at komme væk fra city-livet og ud i naturen, blive blæst igennem af vinden, få røde kinder og bare nyde de flotte udsigter sammen med nogle hyggelige mennesker. Resten af dette indlæg er billeder, der sådan lige opsummerer turen og de flotte ting vi så. Igen, billederne yder ikke naturen retfærdighed - det skal ses med egne øjne!
 |
Vores ride - En Vauxhall Cruize - hvilket vist er det samme som Opel.
Nevermind, der var automatgear og cruisecontrol og sædevarme og lydkontrol i rattet! |
 |
Det vildeste hus jeg længe har set!
Bygget på en kæmpe søjle med gangbro! SEJT! |
 |
Mig som koala! |
 |
Det flotte landskab! |
 |
Kookaburra - der var e 3-4 fugle på caféen som hverdag møder ind ved 11 tiden
for at blive fodret med oksekød! De spiser kun kød de her fugle... |
 |
Sovende koala - det gør de 22 ud af døgnets 24 timer, så man skal være heldig at spotte én i bevægelse! |
 |
"Tak for mad" |
 |
Her fandt vi koalaer! |
 |
Så spottede vi sørme én der ikke sov! Helt vildt! |
 |
Nåååååh! |
 |
Nogle af de tilbageværende 12 (8) Apostle! |
 |
En anden klippe :) |
 |
2 af de 8-12 Apostle! |
 |
Mærkværdigt og spektakulært! |
 |
Smuk strand og lille "indelukke" med kæmpebølger i brændingen...tror jeg det hedder... |
 |
Så sad den lige der og kiggede - eneste kænguru jeg har set uden for et reservat! |
 |
Kæmpe træ i regnskoven! |
 |
On the road again! Mig om Co-driver på andendagen |
 |
Yes! |
 |
Erskine Falls - godt husket Katrine.
Noget med 300 meter over havets overflade! Meget smukt! |
 |
Team Road-Trip samlet for foden af vandfaldet! |
 |
"Experienced Bush Walkers Only - så er jeg vist kommet til rette sted...eller..." |
 |
Vi gled ikke, faldt ikke i vandet, fik ikke nogle træer i hovedet og så ikke skyggen af en slange -
ganske unødvendigt skilt for sådan nogle "Experienced Bush Walkers" som vi nu engang er :) |
Det var alt for nu - nu går vi snart ind i eksamensperioden plus jeg skal arbejde en del, så nu er det "tilbage til hverdagen" - ikke at jeg klager ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar