GODT NYTÅR + FARVEL AUSSIE!

Så er det lige straks tid til at sige farvel til Australien – må ærligt indrømme, at jeg føler mig meget parat til at rejse herfra nu. Jeg har efterhånden fået nok af de små badebyer og det enorme antal turister og backpackerlivet generelt set! Når det så er sagt, at jeg haft nogle rigtige gode dage den sidste uges tid.

Fra Magnetic Island tog jeg tilbage til fastlandet og havde et par overnatninger i Townsville. Det var nok de varmeste dage jeg har oplevet hidtil – over 30 grader og en luftfugtighed der sagde spar to! Det føltes som om der var optræk til uvejr og det skulle da også senere vise sig, at det nordlige Queensland lige tog resterne af regnen fra den cyklon der ramte Darwin i Northern Territory.

Townsville er mindre turistet end mange af de andre byer på østkysten og lægger lokaler til mange statslige organisationer. Der bor omkring 180.000 mennesker og byen er dermed den største nord for Gold Coast.
Jeg boede på et fint og rent lille hostel med gratis wifi i udkanten af CBD, og jeg skal da ærligt indrømme, at jeg lige fik knaldet et par timer af foran computeren med lidt facebook-kiggeri og sådan. Townsville er nemlig ikke den mest livlige by og med den hede var det simpelthen ulideligt at vandre rundt. D. 27 om eftermiddagen gik derfor hurtigt på hostellet i aircondition J Den 28. var jeg frisk og frejdig og besluttede at jeg da lige ville bestige Castle Hill – det er en pænt høj bakke/bjerg-tingest, hvorfra der er meget flot udsigt over byen og Magnetic Island. Ved afgang var det overskyet så jeg travede af sted og valgte ”Goats Track” – det var så den mest knoldede vej og med en helvedes masser trapper og stensætning og hvad ved jeg. Det var ikke for børn! Solen valgte at komme frem efter en kilometers penge og så var der ellers svedig trøje for alle pengene! Jeg kunne seriøst have vredet den, da jeg kom hjem og mine stakkels ben rystede…haha…jeg følte mig meeeget svag! 10 minutter under viften på mit værelse og så var jeg tør igen J Derfra vandrede jeg hele vejen ned til vandet og fulgte The Strand et par kilometer – det er strandvejen med hoteller og svømmesteder og legepladser osv. Heden og luftfugtigheden kulminerede imidlertid i en ordentlig omgang regn og så var jeg ellers drivvåd igen. Regntiden er åbenbart startet nu her – det var jeg ikke lige klar over – mig som ellers googler alting J 

Regnen skulle dog vise sig at gå helt bananas da vi tog nordpå med bussen – det pissede mere eller mindre ned hele vejen til Cairns og det er en bustur på 5-6 timer. Da jeg ankom til stoppestedet i Cairns stod det ned i lårtykke stråler – den der type regn, hvor det slår op fra jorden igen fordi det rammer med sådan en mægtig kraft! Bagagen druknede nærmest og jeg var sådan lidt utilfreds med at jeg skulle gå til mit hostel med at alt mit grej i det vejr. Jeg gav mit hostel et kald og de flinke australiere valgte så at komme og hente mig! Super lækkert!

Regnen fortsatte dagen ud og vejrudsigten så heller ikke for god ud, men her på 4. dagen i Cairns må jeg nok sige, at vejret har overrasket meget positivt! Har været ved lagunen 2 dage og solet og svømmet og selve nytårsaften var helt fantastisk – lun aften, klar himmel! Shorts-buksedragt og flip-flops – aldrig har jeg været så casual påklædt til en nytårsaften, men det var fedt!!
Jeg var sammen med en gruppe hollændere og englændere og vi hyggede med lidt let mad i en park ved lagunen. Der var stort set-up med koncerter hele aftenen og rigtig, rigtig flot fyrværkeri både kl. 21 og 00.00 – det første møntet på familier med små børn og senere for de voksne! Det er ulovligt for private at fyre fyrværkeri af, så det hele er arrangeret af byen. Det betyder at det er ganske storslået, men kortvarigt. Egentlig helt ok, sammenlignet med de flere timers regn af mere eller mindre fesne raketter vi har hjemme i Danmark.
I Australien må man heller ikke drikke in public og det tager de meget seriøst. Politiet patruljerede området og vin og øl blev derfor gemt væk og smugdrukket når der ikke var ”fare på færde”. Meget anderledes end derhjemme, men helt fint, for det satte en dæmper på folks brandert (i hvert fald for alle os der ikke betalte kassen for at komme ind på natklubberne og barerne).  Det var mærkeligt at fejre nytår med fremmede og jeg var ikke i specielt festligt humør, for at være ærlig. Har nu aldrig været helt oppe og ringe over nytårsaften – synes det er så overdrevet! Derudover savner jeg folk derhjemme og ser virkelig frem til at komme hjem til det kendte J Mit rejse/eventyrgen har brug for en pause, så tryghedsnarkomanen kan få lov at styre lidt J Da champagnen var poppet og drukket kl. 00.30 og der var ønsket godt nytår til alle mand, smuttede jeg hjem til mit hostel og var i seng kl. 01.00. Det var en helt ok aften og selskabet var godt, så det skulle ikke have været anderledes.

Nu er det så 2012 – det er underligt! Der kommer til at ske mange gode og spændende ting i år – det er jeg sikker på. Ikke fordi jeg har haft noget at klage over i forhold til 2011 – så ville jeg da være et skarn, for hold da op et vildt år jeg har haft, fyldt med oplevelser og rejser (6 mdr. i Australien – så kan man jo nærmest ikke komme længere væk!) 2012 bliver lidt mere hjemligt, men det glæder jeg mig faktisk bare til! Der er et bachelorprojekt der skal skrives, en kandidatuddannelse der skal søges ind på, jeg skal tilbage på jobbet hos WSPA, vi går en spændende golfsæson i møde i Sorø Golfklub, jeg har en hulens masse catchen-up med alle mine skønne venner og så skal jeg forhåbentligt flytte tilbage til KBH omkring 1. februar. Det kræver dog lige at jeg finder mig et sted at bo og det er ikke helt let, når man sidder på den anden side af jorden.
Jeg er fuld af fortrøstning for tingene plejer som regel at flaske sig for mig J

Inden det bliver helt hjemligt igen, går min rejse ind i sidste fase – en lille bid af Asien! I morgen (2. januar) bliver en lang rejsedag. Tager fra mit hostel kl. 08.00 om morgenen og skulle efter planen ankomme til Singapore kl. 21.20 lokal tid. Der er klokken så 23.20 Queensland-time, så det bliver en lang dag med et enkelt flyskift i Darwin.
Har nogle dage i Singapore og d. 5 rejser jeg så til Phuket. Her skal jeg bo 6 nætter på et hostel i Kata Beach og slutter så hele eventyret af med to overnatninger på et rigtig pænt hotel – vil lige have lidt luksus inden det hele er slut J

Glæder mig til at returnere til hverdagen derhjemme – det er der nok mange der ikke kan følge mig i, men efter så lang tid i udlandet + den her lange ferie, så bliver det godt med lidt struktur på tilværelsen J

RIGTIG GODT NYTÅR – vi ses lige om lidt!

JUUUUUL eller det der ligner - på Magnetic Island

Magnetic Island, 24-27 december

Da sejleventyret i Airlie Beach var slut, gik turen mod Magnetic Island. Det var en underlig fornemmelse at vågne op d. 24. december og vide, at der skulle ske alt andet, end det jeg normalt vågner op til d. 24. december! Både en god og dårlig fornemmelse – men mest bare mærkeligt. Én ting er helt sikkert – aldrig har jeg været i så lidt julestemning som i år J

Min dag startede med en gåtur gennem Airlie Beach Julemarked, hvor der nu mest var friske mangoer, kokosnødder, bananer osv. på programmet. Der sneg sig lidt julemænd ind hist og her, og de sidste juleskinker blev da også langet over disken. Jeg nød en frisklavet mangosorbet og ventede så ellers bare på bussen sammen med andre Greyhoundrejsefæller. For første gang på min tur var bussen markant forsinket – over 1 time faktisk! Det gav mig lige tid til at ringe og ønske de gamle god jul og god tur til Gran Canaria, hvor de havde fået sig en afbudsrejse til. Klokken var på det tidspunkt 01.00 i Danmark, men de skulle flyve tidligt fra Billund, så det passede fint. Dermed blev familien spredt for alle vinde juleaften – Charlotte i Mexico, mor og far på Gran Canaria og jeg selv her i Aussie. Når det ikke skal være rigtig traditionel familiejul, så lad det da være helt enormt alternativt J

Airlie Beach, 24. december 2011

Morgenmad, 24. december

MANGO!

Glædelig jul!!

Da bussen endelig fik snøvlet sig til Airlie Beach gik turen af sted mod Townsville – vi var så heldige at have underholdning ombord i form af filmen ’Wild Hogs’ – 4 midaldrende gutter tværs over USA på motorcykel – med stjerner som John Travolta og Tim Allen. Ganske underholdende og humoristisk film, der lige slog et par timer af køreturen ihjel!

Ved ankomst til Townsville var vejret ikke ligefrem blevet mindre godt. Jeg kan nu for alvor mærke, at temperaturen og luftfugtigheden stiger i takt med at jeg rejser nord på – det er ganske simpelthen ulideligt, især når det er vindstille!! Du går uden for døren og sveder med det samme – superlækkert. Luften man indånder, er lunken og ikke særlig forfriskende. I det hele taget føles det som om min hjerne og organer bliver langsomt stegt inden i mig – jeg er virkelig ikke født til det her klima, men kan da så heldigvis afsløre at jeg ikke er den eneste der har det sådan, hvilket er meget rart. Man gider jo ikke være den eneste svedegris, vel! Denne lumre hede betyder desuden, at al fysisk aktivitet er så godt som bandlyst med mindre man har fået lagt væskedrop på forhånd eller hvis det foregår i vandet.
Eeeej ooook – overdrivelse fremmer forståelsen: Det ER varmt – den er god nok. Og det ER meget lummert. Men så snart man ligger på den der tropestrand under en palme og det suser blidt om ørerne på én, så går det jo alt sammen!! Det er kun når fysisk aktivitet er påkrævet og når jeg har alt min oppakning på ryggen og i hånden, at jeg godt kunne have brugt 20 grader i stedet for 30!!

Magnetic Island ligger godt 8 km ud for Townsville og man skal således på en lille færgetur. Ved ankomst til Nelly Bay hoppede jeg på bussen mod Horseshoe Bay (8 km. fra havnen), hvor mit Koala Bay Bungalow Village hostel ligger. Som den ægte krejler jeg nu engang er, fik jeg chaufføren til at give mig student-price på busbilletten, på trods af at mit Monash-studiekort er fra en helt anden stat…”det vidste jeg jo ikke gjorde en forskel, hr. Chauffør” – så var den hjemme – 50% besparelse! (Sådan har jeg i øvrigt kørt i 2 dage nu).
Ydermere gav jeg lige mig selv en kontant julegave på $90 da jeg skulle tjekke ind. Var overbevist om, at jeg ikke havde betalt mit ophold forud, så jeg stod dér med mine krøllede 50-dollar sedler, da den flinke mand bag disken sagde: ”No, you have paid in full online” – sweeeet!! Der blev jeg lige ca. 500 kr. rigere og jeg flottede mig derfor og købte ind til et helt rigtigt aftensmåltid med grillpølser og kikærtesalat + nachos med dip! (der blev derfor ikke noget med tun og nudler!)

Jeg blev indlogeret i det sødeste lille nyrenoverede A-hus med eget bad og toilet. Rigtig flot stand, ok seng, a/c og skabe, hvor jeg kan låse mine værdigenstande inde. Det har senere vist sig at være rigtig dejligt at have eget bad og toilet i hytten, eftersom fællesbadene/toiletterne tilsyneladende er så ekstremt beskidte og fulde af myg/kryb/insekter/larver/edderkopper/gekkoer/hestebremser/firben/stankelben m.fl. at folk knapt nok bruger dem. Hostelet er anlagt midt i en tropisk have/koala reservat og der ER virkelig mange kryb! Køkkenet er helt klart det klammeste jeg har set på min rejse indtil nu og jeg har trods alt været på ca. 20 andre hostels før det her. Man har lyst til at tage en højtryksrenser og så bare spule hele lortet, før man overhovedet sætter sine fødder derinde...Det er virkelig nasty…L Udover det, så er der rigtig hyggeligt her – gode store fællesarealer, en stor pool og god wi-fi connection der dog også er pææænt dyr.

Inde i hytten

Indgang

Tropiske have

Klamt firben jeg stødte på da jeg skulle vaske tøj!

Så bliver der vasket og tørret!

En lille possum - tror den spiste chokolade, det var i hvertfald
pakket ind i guldpapir!

Gave fra min tyske roommate - toiletpapir med julehilsen!

Efter indkøb osv. fik jeg lavet mig et måltid mad og så hang jeg ud med to hollandske og to engelske piger. Super søde og heller ikke i julestemning. Vi drak en kold cider ved poolen og snakkede og sagde ”god jul” og kl. 23 var det så godnat. Varmen sløver og dræner for energi, så sengen og det kølige værelse med aircondition trækker ret tidligt! 

Den 25. december om morgenen tog jeg en kigger på facebook og kunne glæde mig over julehilsner og alle folks glade juleopdateringer sent på aftenen d. 24. i Danmark – så savnede jeg lige julen i ca. 10 min.
Derefter tog jeg med de samme piger på stranden og der lå vi så i ca. 6 timer – ”i skyggen af et palmetræ” lyder det vist i en sang, som jeg ikke kan huske titlen på. Men ja, det var jo lækkert!! Man kunne bade i et område indhegnet med net, til at beskytte mod stingers. Jeg var blot i vandet en enkelt gang, for jeg er liiiidt nervøs for de dyr dér – de allerfarligste kan komme igennem nettet og rammer du sådan én er alt håb ude.

Horseshoe Bay - 1. juledag

Dejlig udsigt fra mit håndklæde, 1. juledag

Hohoho - Australierne fejrer jul d. 25. så der var mange familier
på stranden!

Mht. min kulør går det rigtig fint synes jeg. Jeg ligger mest på ryggen pt., for den solskoldning jeg fik i Byron Bay for lang tid siden er begyndt at skalle af efter sejlturen i Whitsundays. Jeg lignede seriøst et eller andet camouflage-net på ryggen eller en leopard eller lign. Gav mig selv en god skrub, så nu er det værste væk og heldigt for mig, er jeg sørme bare dejligt brun indenunder J Puuuhaaa – al den tid på stranden skulle jo nødigt være spildt.

I dag, 26. december, hankede jeg op i min sløve krop og gik af sted på en 5 km kuperet vandretur bevæbnet med vand og solcreme og løbesko. Jeg sværger, når jeg siger, at jeg ALDRIG har svedt så meget før…det dryppede ned i mine øjne og min trøje var gennemblødt. Ad, ad…Nå det var nu rart nok at lave lidt, for jeg bliver godt nok lad af den varme, for ikke at tale om den hovedpine jeg har haft de sidste par dage, fordi jeg ikke får drukket nok.
Var ellers kommet ind i en ok rytme med en løbetur hist og her, men det er ikke ligefrem vejr til at løbe nu – om så jeg stod op kl. 5.30, ville det ikke gøre nogen forskel. Hernede skal solen ikke lige bruge et par timer på ”at varme op” eller ”brænde de værste skyer af” eller hvad vi nu er vant til derhjemme. Næææh, hernede er der fuld knald på fra kl. 5.20 når den står op og jeg vil ikke risikere at falde om pga. hedeslag in the middle of nowhere!

Det er hvad der sker, hvis man ikke drikker nok! Så dør man af
hedeslag og ender som den udtørrede frø på en øde vej!!

Og så afsted!

Jeg sveder allerede her....

Ham så jeg desværre ikke noget til...

Udsigt!

Her er jeg helt færdig - bemærk det krampagtige smil!

Ham så jeg (heldigvis) heller ikke noget til!

National Park....

Et bad senere og jeg var klar igen efter vandreturen. Eftermiddagen brugte jeg ved Picnic Bay – en 12 km bustur fra Horseshoe Bay, og egentlig bare en anden flot bugt på øen, hvor jeg tog mig en slapper!

Picnic Bay

Her kan man se, hvad jeg er oppe imod!!!

De forskellige bugter her på Magnetic Island!

I morgen tager jeg tilbage til Townsville, hvor jeg har et par overnatninger og så går turen mod Cairns – sidste stop i Australien!! Jeg glæder mig helt utroligt meget til at se noget andet end Australien nu – der er dejligt varmt her, men alle strande og skove og parker og byer ligner bare hinanden! Det bliver virkelig trivielt i længden, så ser frem til nogle dage i Singapore og dernæst lidt Asian-lifestyle på Phuket!
Men først nytår i Cairns, hvor der faktisk er lidt regn på programmet - vi må se hvor galt det går J

FRA HERVEY BAY TIL AIRLIE BEACH + WHITSUNDAYS

Hervey Bay til Airlie Beach

Min sidste dag i Hervey Bay var jeg tidligt oppe og i træningstøjet: I bedste baywatch-stil tog jeg en god løbetur på stranden og lavede lidt workout. Yes, yes – sådan skal det være :)

Efter løbeturen svedte jeg som et svin og ville lige være supertjekket og køle mig af med en lynhurtig dukkert i vandet – kunne lige se det for mig: Springe ud i vandet i bedste overskudsagtige atlet-stil og plaske lidt rundt! Men men - det endte så med at blive en lidt anderledes kikset affære: For det første valgte jeg af uvisse årsager at stoppe lige udenfor en morgenmadscafé der var fyldt med nysgerrige turister. Nå, af med løbesko, strømper, løbeshorts og t-shirts – tilbage stod jeg i sports-bh og bikiniunderdel  - det var ok. Så sker der så bare lige det, at det er så meeeega lavvandet, så hvad der skulle have været en sej hurtig dukkert, endte med at blive en 100 meter lang ligegyldig vandretur ud i ingenting, hvor vandet aldrig nåede op over mit skinneben, hvorefter jeg så kunne vende om og returnere til stranden. Ligeså svedig som før og slet ikke særlig cool! Haha…det gider jeg så ikke prøve en anden gang :)

Tilbage på hostelet kunne jeg så tage et helt ægte bad, og så et hvil i favorithængekøjen og en eftermiddagsgåtur. Der var en del timer at slå ihjel for min bus var først kl. 20.55 og Hervey Bay vrimler ikke ligefrem med aktiviteter! Mødte nogle danskere, så dem sludrede jeg lidt med. Endelig af sted med bussen og 10 timers køretur til Mackay ventede forude!

Løbetur på stranden og lidt for hård workout resulterede i en ret nedern bustur. For det første var klimaanlægget løbet løbsk – temperaturen vekslede mellem 27 og 18 grader – lige til en forkølelse! Ydermere kunne mit knæ og mine skinneben slet ikke finde sig til rette i bussen. Jeg mokkede rundt, vendte og drejede mig, benene op, benene ned – intet virkede. Faldt i søvn kl. 3 og kl. 7 var vi i Mackay. Ikke nogen succeshistorie.

I Mackay gik jeg på opdagelse og endte i – ja, et shoppingcenter :) Hey – der var jo aircondition, så må man godt!! Købte ikke noget, kiggede bare! Vandrede langs floden, en tur rundt i den lille by, drak en mangosmoothie – og så bestilte jeg min sejltur-oplevelse i Whitsundays. Fik en standby-special-deal og skulle således ”kun” betale $355 for 2 days/2 nights sejlads med en maxi yacht der hedder Boomerang. Normalpris er vist omkring $430, så det var ok. Det foregår fra Airlie Beach hvor jeg tager til i morgen – bussen kører kl. 7, så det er tidligt op. Og derfor tidligt i seng – jeg er sgu smadret i dag…!

AIRLIE BEACH

Da jeg ankom til Airlie Beach var vejret fænomenalt…det er så varmt og solen steger – kan ikke beskrives!
Jeg brugte dagen ved Airlie Beach Lagoon - en man-made pool i "byen" - meget lille by, kun 5000 bor her permanent, men det vælter med turister! Heroppe af kysten må man ikke længere bade i havet uden et stinger suit (våddragt), for så risikerer man at blive brændt af nogle meget farlige stingers – brandmands-lign. tingester der kan slå ihjel!!
En overnatning senere og det var tid til min længeventede sejltur! Afsted med Boomerang og hvilken afgang! Først 2-3 timers sejlads med denne maxi-yacht der tidligere er brugt i konkurrence-races. Der var action, bølger, skumsprøjt! Det var fedt….vejret var dejligt med vekslende skydække og denne her behagelig havbrise, som jeg elsker!

Alle 28 passagerer var virkelig søde og rare – det var ikke en såkaldt party boat, men der var rigtig god stemning og på trods af, at der var mange par ombord, var alle åbne og snakkesalige. Jeg har mødt så mange nye mennesker, men igen kan jeg konstatere, at det er og bliver bekendtskaber og det hele er meget overfladisk. Dermed ikke sagt, at det ikke var virkelig hyggeligt, men jeg bliver hele tiden mindet om, at jeg savner nogle ”rigtige venner” hernede.
Vores crew var så seje – rigtige sømænd, ”grove” i munden og virkelig hjælpsomme! Egen kok ombord og sikke vi dog blev forkælet med god mad. Salater, snacks, frisk frugt, BBQ, pasta med kødsauce, aftenkaffe med kage osv.! Dejligt afbræk fra backpacker-livet!!
Vi snorklede af flere omgange og det var bare så smukt dernede! Whitsundays er en del af Great Barrier Reef og når man har hørt folk snakke om at dette område skulle være flot, kan jeg kun give dem ret!! Koralrev og fisk er ubeskriveligt smukke og farverige!! Jeg har tidligere haft – lad os sige, små problemer – med min vejrtrækning når jeg har snorkelmaske på, men her gik det bare som smurt!! Jeg ledte også efter Nemo, men fandt ham ikke!

Om aftenen hyggede vi på båden, fik et glas vin og snakkede. De to nætter var varme og svedige – ikke mindst fordi jeg endte med at skulle dele køje med en vildt fremmed pga. pladsmangel. Den vildt fremmede, viste sig at være en Rasmus fra Fakse Ladeplads…verden er lille – hvad er chancen for at to danskere ender i samme køje på Boomerang! Nu er det bare sådan, at en køje på sådan en båd ikke er særlig bred. Og når man ikke synes det er passende at ligge i ske med folk man ikke kender, så gør det alt andet lige tingene liiiidt kompliceret og akavet. Så det var ikke den bedste søvn jeg har fået, men skidt med det – jeg kan sove når jeg bliver gammel (eller her til eftermiddag, når jeg er færdig med at skrive det her indlæg :))

Jeg har sidste overnatning i Airlie Beach i aften og i morgen går turen så mod Townsville, hvorfra jeg sejler til Magnetic Island og holder JUL! Haha – jul, det er heeeelt forkert hernede, så der bliver ikke meget fejring herfra. Jeg skal nyde en dåse tun og nogle nudler tror jeg :) Har talt med mange rejsende der var rigtig glade for Magnetic, eller Maggie, som de lokale siger, så det skal nok blive godt. Mit hostel ligger i et koalareservat og der er pool og tropehave. Så lige vejrudsigten og der er lidt regn/storm på programmet + 32 grader. I mit hoved betyder det ”LUMMERT” – vi må se :) Kan jo altid bare sove i poolen J

Herfra skal der lyde RIGTIG GLÆDELIG JUL til alle jer derhjemme – nyd den gode mad, jeres gode selskab, gaver og hygge – jeg savner jer alle, ikke mindst min nærmeste familie, som jo har valgt at sprede sig ud henover julen. Søster i Mexico og mor & far på Gran Canaria…sikke noget :)

PS. Der er billeder på facebook fra Airlie Beach!

NOOSA + HERVEY BAY - gotta love it!

Noosa + Hervey Bay

Efter et par afslappende dage i Byron Bay var det tid til at rykke videre – denne gang til smukke Noosa , hvor der var, ja, mere afslapning på programmet! J
Noosa er et område med flere forskellige små byer, Noosa Heads, Noosa Village osv. Der bor ikke særlig mange mennesker permanent, men der er rigtig mange ferieresorts, lejligheder og sommerhuse. Modsat ”faldefærdige” Byron Bay var der noget mere stil over Noosa. Virkelig flotte huse, et lækkert ”strøg” med relativt dyre tøjbutikker og restauranter m.m. Stemning var dog alligevel meget afslappet – på ingen måde snobbet eller fancy, som man kunne have forestillet sig.

  

Vejret var super ved ankomst, så jeg tjekkede ind og hoppede derefter direkte på shuttlebussen ned til Sunshine Beach. Det var en rigtig smuk strand med meget høje bølger – faktisk så høje, at der kun var surfere i vandet! Tog en hurtigt dukkert og fandt mig så ellers til rette på mit håndklæde bevæbnet med min solcreme og bog – så kan man hurtigt slå et par timer ihjel! Gik tilbage til hostelet og fik tid til at se mig lidt omkring dér. Super lækkert sted, må jeg nok sige – ikke uden grund at de kalder sig Noosa Flashpackers! Stedet er kun et par år gammelt, der er pool, dagligstue, anvendeligt køkken og GRATIS Wi-Fi – hurra for masser af tid på nettet!! Alt er nyt, rent og moderne og de ansatte var meget venlige og imødekommende. For første gang på min tur, var der et overtal af fornuftige rejsende (læs: voksne mennesker der ikke er på drukferie!) og det var bare så rart. Alle var åbne og snakkesalige og jeg følte mig virkelig hjemme!

Første aften var der all-you-can-eat pizza for bare $8 – det faldt i god jord hos mig og det var en god måde at hygge med de andre gæster på. Som sædvanligt var der afskyeligt mange tyskere, men de var generelt mere åbne og udadvendte end sædvanligvis, og lukkede sig ikke bare inde i deres lille ”tysker-sprog-boble”.
Det er smadder irriterende at komme til et hostel, hvor flertallet taler samme sprog, f.eks. tysk eller hollandsk, og hvor der ikke bliver taget ”hensyn til” at vi ligesom er nogle stykker der ikke lige kan være med i den sludder. Man kan prøve nok så mange gange at henvende sig på engelsk, men så snart man vender ryggen til eller kigger ned i tallerkenen, så slår de over i deres eget sprog. Mest ærgerligt for dem, tænker jeg bare!

2. dag i Noosa tog jeg med shuttlebussen kl. 9 ned til Main Beach og Hastings Street – det er den dyre shoppinggade. Jeg tog en dag uden solbadning – min ryg kunne godt klare lidt skygge nemlig og vejret var ikke helt fænomenalt alligevel! Lavede lidt window-shopping, ærgrede mig over at jeg ikke har flere millioner til rådighed på kontoen og gik dernæst tilbage mod mit hostel med et stop i Coles, hvor jeg provianterede til de næste par dage.  Nød eftermiddagen i skyggen i loungeområdet ved poolen – en lille lur, lidt iPod og naturligvis masser af Facebook – man skal huske at nyde livets gratis glæder, især når det handler om frit internet! Det er første hostel, hvor internettet har været gratis – de fleste steder betaler man $4-5 pr. time, dvs. 25-30 kr. Det løber hurtigt op, skal jeg hilse og sige!

Hang ud i fællesområdet om aftenen og mødte en sød pige fra Holland – én af de første som jeg for alvor har været på bølgelængde med. Hun rejser også nordpå og vi har halvt aftalt at holde nytår sammen i Cairns. Så vidt jeg kunne forstå booker hun sig ind på samme hostel som mig, så det kunne være hyggeligt hvis det faldt på plads.

Los bagage!

Næste morgen – det vil sige 16. december – gik turen så mod Hervey Bay. Jeg har indsat et billede der viser al min bagage – hold kæft hvor jeg slæber. Godt der er shuttlebus og jeg ved ikke hvad J En relativt kort bustur på godt 5 timer med en virkelig freaky chauffør som ingen kunne forstå. Ved frokoststoppet, var halvdelen af passagererne på vej til at skifte bus fordi de havde misforstået ham – ikke så heldigt, men det gik jo alt sammen og vi ankom til Hervey Bay ved 14.30-tiden.

Bor på The Woolshed Backpackers – anbefalet af Lonely Planet – og det er et rigtig dejligt sted små 500 m. fra stranden. Små hytter nærmest, 3 køjesenge i hver (jeg fik en underkøje for en sjælden gangs skyld, yes!!), og sådan anlagt med et touch af bush-life/cowboy/farmer/jæger/aboriginal/camping  i en tropisk have– meget spøjst, men ret cool.

Det er igen et dejligt stille hostel – ingen party her! Jeg boede første nat på værelse med en super flink tysker (ja, jeg ved godt det lyder vildt, men han var rigtig rar og totalt nede på jorden). Han havde rejst i 6 mdr. – i Vietnam og tværs gennem Australien i ingenmandsland – og havde derfor så mange anderledes ting at fortælle om. Det var interessant at høre om hans oplevelser og jeg kunne så fortælle lidt om Melbourne, hvor han skulle ned om nogle få dage.
Jeg gik en laaaaang eftermiddagstur på stranden – meget romantisk! Hervey Bay var tidligere camping-STEDET på Østkysten, men nu er der alt fra ferielejligheder, til hoteller og hostels. Vandet er stille – dvs. ingen surfere, men derimod mange børnefamilier. Det var overskyet da jeg ankom - perfekt til en gåtur!

Foto af miiiig!

Dag 1, overskyet

I dag, ja d. 17. december er det sørme blevet, stod jeg af uvisse årsager op kl. 6.15 – ved ikke hvad der sker, men jeg kan bare ikke sove længe mere. Måske har det noget at gøre med, at solen står op kl. meget tidligt, måske er det de 22 grader om natten der gør det! Nuvel, kl. 6.30 var vasketøjet sat over og så kunne jeg ellers tulre rundt og vente på at det kunne hænges på tørresnoren.

2. dag - på vej til en svømmetur!

Vejret var smukt i dag – sol, blå himmel, en let brise – ganske perfekt simpelthen! Jeg tog på stranden og svømmede rundt og solede mig i nogle timer.  Lufttemp. på 28-30 grader, vandtemp. på 24 grader og UV-faktor på 11 – det er jo lige til at holde ud, men kun hvis man har sin faktor-30 solcreme med (det havde jeg!) Ved 12-tiden blev solen simpelthen for krads, så jeg søgte ly ved en café og drak en iskold mango-smoothie (rimelig lækkert, skal jeg hilse og sige!)

Tilbage på mit hostel faldt jeg lige over en hængekøje i skyggen – uhh ha, de er altså svære at gå forbi uden liiige at lægge sig et øjeblik. Så det gjorde jeg – altså lagde mig J Det blev til en god lur med musik i ørerne og ja, nu er kl. blevet lidt over 17 og jeg er lige straks færdig med at skrive den her roman!

Som man måske kan fornemme, er jeg ved godt mod og nyder det hele i fulde drag! Solen og det gode vejr gør godt for humøret og det samme gør de rare mennesker jeg har mødt den sidste uges tid. Lige nu er det rigtig fedt at rejse, så den følelse vil jeg prøve at holde fast i så længe som muligt – der er jo trods alt stadig ca. 29 dage til jeg kommer hjem…ikke fordi jeg tæller eller noget! J

BYRON BAY - SÅ ER DER DØMT AFSLAPNING!!

BYRON BAY

Søndag aften rejste jeg fra travle Sydney til det noget mere (faktisk enormt meget mere helt uden sammenligning) afslappede Byron Bay. Det var en stille og rolig bustur på 12-13(!!) timer, men da jeg kørte af sted ved 19.00 tiden passede det glimrende for så kunne jeg få mig en god lur henover natten, inden vi ankom til Byron mandag morgen kl. 8 ca. 

Jeg fik kapret mig to sæder og havde således glimrende plads til min taske – kan nemlig desværre ikke finde ud af at ligge ned og sove, så jeg sidder ret og op ned og trækker torsk i land J Vi havde et par stop undervejs og et chaufførskifte på halvvejen, og turen forløb fint. Det var min første – og også længste – strækning med Greyhound bus og indtil videre er jeg fint tilfreds med den rejseform. 

Ved ankomst til Byron Bay blev vi hentet af Arts Factory’s shuttle bus og fik så en lille tur rundt i byen inden vi blev kørt til hostelet. Byron Bay er et lille sted – man kan gå gennem centrum på 15 min., men der er virkelig hyggeligt og rigtig god stemning. Det er surfernes tilholdssted og det har sådan lidt hippie-stemning over sig. Alle er ekstra meget laid-back, der bliver røget en hel del hash og folk ”chiller” generelt set bare. Lige nu begynder der at være travlt her – børnefamilier på ferie, enormt mange backpackere, surfere og andre rejsende – alle skal liiiige have en bid af Byron på deres vej, undertegnede inklusive!

Selve hostelet er en historie for sig – det kaldes Arts Factory Lodge og det var seriøst som at træde ind i en anden verden da jeg ankom! Stedet er anlagt i noget regnskovslignende buskads, der er søer, en biograf, stor bar + restaurant og pool. Der er en stor teltplads, hvor folk med eget telt kan bo ganske billigt, der er de alm. dorms (altså hostelværelser med køjeseng) og så er der tee-pee’s…Og sådan én bor jeg i! Den hedder the Pentagon og er female only – 4 køjesenge i en stor tee-pee som vi kender det fra de gode gamle indianere! Der er trægulv og lys, men det er så også det! Man skal følge en lille sti når man skal til fællesområderne og der er et stykke vej til toiletterne, men det er det hele værd. På stedet er der fyldt med små gekko’er og øgler, vilde kalkuner og der bor sågar flere slanger på området – forleden måtte de evakuere en pyton fra altanen! Om natten er det næsten som at sove under åben himmel – konstant frisk luft gennem teltdugen, dyrelyde, vinden der suser i palmerne – og i morges en kalkun på toppen af tee-pee’en! Noget af en larm at vågne op til – de er ikke just elegante i deres færden, sådan nogle kalkuner J

Min Teee-Peeeee på langs!

Inde i Teee-Peeee'en

Kalkun til venstre og gekko i højre hjørne!

Mit første dag i Byron viste vejret sig fra sin bedste og værste side: Jeg startede med at vandre en tur til stranden. Nu hvor jeg ikke fik særlig meget sol i Sydney, følte jeg at der var en del at indhente! Vejret var superlækkert de første 2½ timer – blå himmel og sol, men så brød helvede løs. Først et dryp, så to og med ét stod det ned i lårtykke stråler! Folk flygtede fra stranden og jeg tog i stedet i Woolworths og handlede lidt ind. Resten af dagen var en stor pærevælling af regn og sol og tropisk storm! Det var megalummert, så jeg tog en slapper på balkonen med min bog.

Der bor også en del long-term på dette hostel, men folk har en helt anden – mere venlig – attitude end i Sydney. Jeg spiste frokost med en fransk pige – hun har rejst i et år nu og havde 3 dage tilbage, så hun var lidt mut. Mødte senere på dagen nogle hollændere og vi tog en tur over på hostelets bar Buddha Bar – og drak et glas champagne i happy hour til $3 – et fund til de penge! Vi aftalte at tage ud senere på aftenen og tog først til The Friendly Railway Bar, hvor der var et band på. Det var mandag aften og byen var ikke heeelt oppe og ringe – de fleste var vist stadig ved at komme sig oven på en hård weekend, men der var livemusik flere steder i byen, så vi gik lidt rundt og endte på The Beach Hotel, som også er anbefalet af Lonely Planet. Stort sted, rigtig fin udsigt over havet, forholdsvis billige drinks! Her faldt vi i snak med to australiere fra Brisbane – den ene var i byen fordi han skulle til en jobsamtale på en restaurant. De var super flinke – sådan lidt alternative og muuuligvis typerne der kunne ryge lidt hash i ny og næ. Her blev vi hængende til lukketid kl. 00.00 og så tog jeg hjem i seng – i min teeeeee-peeeeee med dyrelyde og så altså også lige en kalkun på toppen her til morgen!

Tirsdag smuttede jeg til stranden ved 10-tiden og vejret var bare helt perfekt!! Det er en fantastisk strand, Byron Bay Main Beach – krystalklart vand, lys sandbund, ingen tang, ingen dyr, ingen sten – bare masser af bølger! Her befandt jeg mig ganske glimrende og blev således hængende til kl. 15! Dermed kan jeg så konstatere, at jeg har fået indhentet den ”tan” jeg gik glip af i Sydney + at jeg ikke skal have mere sol i dag J Fik læst min Jason Bourne-bog færdig og nu kan jeg glæde mig til den næste i serien, som jeg allerede har med mig i håndbagagen!

Chiller lidt på stranden ohhh yes!

Smukke himmel!

I bedste Baywatch-stil!

I aften er der talentshow på Arts Factory – det skal nok blive interessant. Måske noget med hvem der kan bage den største hash-kage? J

Kan mærke at mit turist-gen så småt er ved at være gået af mig – er ikke helt så effektiv med mit kamera som i starten, og for at være helt ærlig, er der ikke så frygteligt meget at tage billeder af fra nu af. Det er smukke strand, solskin og små ”flækker” med is-barer, barer, souvenirs, restauranter og en helvedes masse turister! I morgen ved 8-tiden går turen så til Noosa med bussen – nogle timers kørsel op af kysten. Igen vist nok en fin lille badeby, så mon ikke det bliver til en tur på stranden?

I dag er der desuden kun 1 måned til jeg er hjemme igen - det er helt mærkeligt, men må indrømme at jeg glæder mig rigtig meget til at se folk derhjemme igen!!

INDTRYK FRA SYDNEY + DYBE TANKER OM LIVET SOM BACKPACKER!

SYDNEY

Efter 14 fantastiske dage i NZ ankom jeg til Sydney mandag morgen. Vejret var ikke helt som forventet – overskyet og ”kun” omkring 20 grader. Dårligere end i NZ!!! Ikke acceptabelt …

Nå, jeg tjekkede ind på mit hotel/hostel der ligger lige ved Central Station og fik et tiltrængt bad. Jeg kunne først komme ind på mit værelse ved 14 tiden så besluttede at gå en tur ned gennem by-midten, som så faktisk var noget mindre end forventet – det betød, at jeg i løbet af en halv times tid var nået hele vejen ned til Operahuset og Harbour Bridge. Så havde jeg ligesom set det :) En tur gennem Botanic Gardens og forbi den store St. Mary katedral og så ellers bare lidt slendren rundt i byen. Fandt en Coles (supermarked) og fik handlet lidt ind. Er efterhånden på noget af et stramt budget – og med tanken om at jeg har over en måneds rejse tilbage skal jeg for alvor til at sætte ”tæring efter næring”.  Jeg har derfor handlet ind så jeg kan smøre madpakke hele ugen i Sydney og det går også rigtig fint, lige med undtagelse af mit festmåltid ved Sydney Fish Market forleden!

Efter mit pressede program i NZ kan jeg nu for alvor geare ned og gøre alting i mit eget tempo – og det er sådan lidt mærkeligt. Blev hurtigt vant til at gå i seng ved 23-tiden og stå op kl. 6.30 og så opleve en masse i løbet af dagen, men her i Sydney er livsstilen helt anderledes. 5 ud af 8 beboere på mit hostel-værelse er ”long-term” – dvs. de har et working-holiday visa og arbejder/leder efter arbejde og laver vitterligt ikke en skid. De første to dage blev lyset på værelset først tændt kl. 11.30!! Det er ikke lige mig – for det første hader jeg når det er mørkt og for det andet vil jeg gerne op ”og have noget ud af min dag”…jeg er virkelig ved at blive gammel :) haha

Der er to engelske piger på værelset som også bare er på ferie og dem har jeg sådan allieret mig lidt med, så vi tog op til Blue Mountains National Park og så skal jeg ellers lover for at vi kom på noget af en vandretur…!! Først ned af The Giant Stairways – 1000 trin og meget stejlt! Derefter en 5-6 km. vandretur gennem regnskov med vandfald og bregner og hvad ved jeg. Jeg troppede naturligvis op i min kridhvide kanvassko og med skuldertaske og det hele…virkelig flot! Min sko var ikke just hvide da vi kom hjem, skulle jeg hilse og sige, men nu har de været i vaskemaskinen og det hjalp lidt på det. Nå, tilbage til vandreturen: Når man går ned af en bakke skal man som regel også op af den igen på et tidspunkt – og fy for den lede en opstigning der ventede os! Det er svært at beskrive, men jeg kan love for at jeg var fuldstændig smadret – mine knæ og skinneben og ligeså meget mine lårbasser og hele vejen op i ”r*vballerne” :) Det var en heldagstur – to timers togtur ud lang vandretur og så to timers togtur hjem – så da vi ramte hovedpuden om aftenen gik vi ud som lys!

Dagen efter min vandretur sov jeg længe for første gang i lang tid – det var dejligt! Havde egentlig besluttet at jeg ikke ville gå så meget dagen derpå, men jeg føler mig så megadoven hvis jeg bare sidder og glor eller tager bussen rundt – skal lige vende mig til at jeg har ferie og at det er ok at tage en slapper!
Jeg gik ned til Paddy’s Market – sådan lidt bazar-agtigt med kinesere der sælger alt muligt skrammel fra Kina! Souvenirs, sko, smykker, ure, tøj, parykker, makeup! ALLES! :)
Derfra gik jeg til the Powerhouse Museum – her kom jeg ind for $4 – først studierabat og dernæst 20% ekstra rabat fordi jeg havde fundet sådan en discountbog i lufthavnen – OPTUR!  Det er sådan et museum for design, teknik, industri, videnskab osv. – meget interessant faktisk. Der var en stor udstilling om miljøet – hvordan man selv kan spare, f.eks. vand osv. Så var der en udstilling om Korea og smykkekunst gennem tiden – der var nogle rigtig flotte ting i blandt. Der var også en udstilling om årets største ingeniør-bedrifter + designpriser + en udstilling om blonder + en udstilling om IT og udviklingen af robotter! Det var alt sammen meget flot og interessant og opstillet på en inspirerende måde. Hovedattraktionen var en stor Harry Potter særudstilling, men jeg er (som bekendt) ikke just nogen fan af HP, så jeg sprang over og sparede de penge – til gengæld har jeg aldrig set så mange børn gå på museum!
Fra museet gik jeg videre ned mod Sydney Fish Market hvor jeg syndede og købte en kæmpe seafood-tallerken med alt godt fra havet…Hold nu op, hvor var det lækkert! Østers, kammuslinger, indbagt fisk, marineret blæksprutte m.m – alt sammen frisk fanget lige uden for døren nærmest. Så bliver det ikke bedre!!

Derfra fortsatte jeg min vandretur ned forbi det store casino, videre gennem Darling Harbour og så helt vejen rundt til Circular Quay ved Operahuset. Noget af en vandretur jeg var kommet ud på dér. Vejret kunne ikke rigtig bestemme sig – der kom et par dryp hist og her og det var mega lummert, men ok til sådan en spadseretur. Jeg endte ved The Rocks og drak en kop kakao og spiste et stykke kage på en fin lille pariser-lignende café. Rigtig ferieagtigt!!

Aftenen brugte jeg på wine & cheese night på mit hostel – på 4. etage mødes alle og drikker lidt vin og spise ost/kiks. Hyggeligt og en fin måde at snakke med folk på og slå et par timer ihjel.

I dag var solen fremme og jeg var på vandet det meste af dagen – har købt sådan en uges fri transport med det offentlige og det inkluderer også færgerne…jeg har fundet ud af, at jeg er ualmindeligt glad for at opholde mig på vandet – elsker at sejle! Så jeg tog først med én færge til endestationen og tilbage og dernæst med en anden færge til Manly, hvor jeg lå på stranden et par timer. Solen viste sig i dag og den gør det nu altså meget godt – hold kæft hvor jeg bliver stegt i løbet af nul komma to!! Den der faktor 30 er ret god at have i baghånden!!

I morgen (lørdag) satser jeg på endnu en strandtur til Manly sammen med de engelske piger + vi skal ud og have et par drinks ved havnen. Og så et smut til Bondi på søndag, inden jeg skal med Greyhoundbussen kl. 19.00…!


LIVET SOM BACKPACKER 

Sydney er en meget smuk havneby - vandet og havnefronten er helt sikkert omdrejningspunktet. Kan rigtig godt lide storbyer, men må indrømme at jeg af og til føler mig lidt ”Palle alene i verden” når jeg sådan er af sted på egen hånd i en by som Sydney. Hjemme i København har jeg alle mine bedste venner og selv i store Melbourne havde jeg et ”liv” og en hverdag og venner omkring mig. Her i Sydney er jeg bare ”mig” og ”turist” og det er til tider lidt kedeligt. På trods af jeg deler værelse med 7 andre og på trods af jeg tager på ture med mine nye bekendtskaber, så er det bare ikke det samme som hvis jeg delte oplevelsen med personer der rent faktisk betyder noget for mig :)
På den anden side, så er det også virkelig lækkert at være på egen hånd – ingen at skulle planlægge med eller vente på – jeg træffer alle beslutninger selv! Hvis jeg ikke gider følges med andre, så skrider jeg bare af sted for mig selv!

Glæder mig til at komme videre op af kysten, væk fra storbylivet og back to nature i form af strande og afslappet hostel-liv! Fra nu af og frem har jeg kun et par overnatninger hvert sted og det passer mig glimrende, for så behøver jeg ikke involvere mig så meget de forskellige steder. Forstå mig ret – jeg elsker at rejse og møde nye mennesker, men hold nu op, hvor er jeg på vej til at blive træt af 19-årige svenske, tyske, hollandske og engelske studenter der lige er væltet ud af gymnasiet og af sted på egen hånd for første gang! Kald mig mormor, men jeg har ikke særlig stort behov for at være ”i hegnet” hver aften eller lege overgearet teenager – der er bare andre ting der appellerer mere.

Derudover er det efterhånden også ret belastende at besvare og stille de samme ligegyldige smalltalk spørgsmål som, hvor er du fra, hvor længe har du rejst, skal du arbejde mens du er her osv. osv. bla bla bla! I langt de fleste tilfælde er jeg skide ligeglad :) Jeg sludrer løs med folk og det meste siver ind af det ene øre og ud af det andet. Af og til er jeg heldig at falde i snak med nogle interessante mennesker, hvor jeg rent faktisk føler samtalen bidrager med noget, men må nok indrømme at jeg ikke gør den store indsats for at samle ”venner for livet”. Og det føles egentlig ok, for det er slet ikke nødvendigt jo – jeg ved, at jeg har mine dejlige venner for livet og en fantastisk familie, der alle sammen venter på mig derhjemme :) Har fået bekræftet hvad jeg hele tiden har tænkt: At jeg er god til mange overfladiske bekendtskaber, men at det kræver rigtig meget af mig, hvis jeg skal involvere mig yderligere i folk. Sådan er det bare og det har jeg egentlig ikke tænkt mig at lave om på :)

Som de fleste nok har fornemmet nu, så svinger det lidt fra dag til dag, hvad jeg sådan lige synes om det hele :) Nu har jeg trods alt også været hjemmefra i over 5 måneder og alle de kendte ansigter hjemmefra begynder efterhånden at spøge lidt – så det er med blandede følelser at jeg rejser rundt pt!
Har lidt over en måned tilbage nu og ser frem til alle de oplevelser turen må bringe – ikke mindst nogle lange dage på stranden op langs kysten, så jeg kan få læst mine Jason Bourne-bøger færdig :)

PS. Der ligger billeder fra Sydney på faceboook...det tager så lang tid at lægge dem op på  bloggen, så det gad jeg ikke lige....

FORTSÆTTELSE: MIT NZ-EVENTYR...nu er det slut!

TAUPO til NATIONAL PARK, 25. november

Fra Taupo kørte vi videre gennem bush-landskabet på vores vej mod National Park – det er navnet på en lillebitte flække, der sjovt nok ligger inde i en af de mange national parker på nordøen.

På vejen gjorde vi stop i Waitomo, hvor jeg var på guidet tur rundt i nogle grotter, hvor er lever såkaldte Glow Worms – det er slet ikke orme, men sådan nogle ulækre larvetingester, der altså har den lille feature at de lyser, som var de stjerne på en nattehimmel. Det er kun i puppe-stadiet at de har den effekt – når de bliver udklækket lever de 3-4 dage og bliver ofte ædt af deres egne! Meget spændende liv J

Grotterne var utroligt smukke – det er limestone (kan jeg heller ikke huske hvad hedder på dansk) og formationerne der er skabt af vand, er helt unikke. Katedralen, som man kalder det hulrum med højst til loftet, lægger årligt rum til flere koncerter. Ifølge guiden skulle selveste Beatles have spillet dernede tilbage i de gode gamle dage! Akustikken er helt fantastisk og vi fik guiden til at synge en Maori sang, så vi kunne få en fornemmelse af, hvordan det lyder. Der er plads til over 200 siddende gæster i det rum – det er kæmpestort! Turen sluttede med en sejltur i floden der løber under grotterne – mener man var en 40 meter under jorden! Her var der masse af glow worms – det var som at sejle rundt på en flod om natten og beundre himlen med stjerner! Man måtte desværre ikke tage billeder dernede, så jeg har købt nogle postkort, så jeg kan vise ormene frem når jeg kommer hjem J

Næste stop var Whakapappa Ski Resort. Vi kørte langt pokker i vold op af et bjerg ved navn Mt. Ruapehu i Tongariro National Park og var utroligt tæt på sneen! Meget smukt!! Whakapappa skal i øvrigt udtales ”Fucka-pappa” – hvilket vi naturligvis var flade af grin over i bussen!

Sidste stop inden vores hostel in the middle of nowhere, var Tawhai Falls, hvor de modige fik muligheden for lige at spring ud over et vandfald og ned i floden! Sådan noget tør jeg som bekendt ikke, men det så superfedt ud og jeg fik nogle gode billeder af folk ”in action” J.

Vores chauffør havde allieret sig med den nærliggende bæverding og sørget for en god omgang BBQ – store steaks, pølser og salater – for sølle 14 NZD! Meget billigt og muligvis sidste gang jeg sætter tænderne i et ordentligt stykke kød på min tur. Det er ikke rigtig til at rejse rundt med i bussen og jeg gider ikke rigtig lave så meget mad om aftenen. Det var en hyggelig måde at snakke at snakke yderligere med folk – selv de asiatere der ellers ikke er til at slå et ord af, livede lidt op J Det var desværre også tid til at sige farvel til nogle af de nye venner jeg havde fået. Mange havde sidste stop i National Park og skulle så retur med tog til Auckland. Lidt ærgerligt, men sådan er det jo med hop-on/hop-off konceptet!

NATIONAL PARK til WELLINGTON, 26. november

Fra øde områder gik turen nu mod NZ’s hovedstad, Wellington. Vi fortsatte gennem Tongariro National Park. Her var det mest landskaber og der var ikke nogle deciderede aktiviteter eller stop på turen, hvilket var helt ok. Man kan roligt få en dag til at gå i bussen ved bare at kigge ud af vinduet – og naturligvis tage en lur i ny og næ! Heldigvis har jeg et godt sovehjerte, så jeg går ud som et lys. Især hvis der lige bliver skruet lidt op for varmen og hvis der er noget dejligt afslappende musik i iPod’en! Skønt J

Da vi ankom til Wellington fik vi en guidet rundtur i byen. Først så vi Beehive. Det er NZ’s regeringsbygning og den er helt rund, ligesom en et bi-bo! Historien lyder, at en daværende premier-minister var så fed at han vitterligt ingen hals havde (vores chaufførs ord) og han blev derfor kaldt the Pig – altså grisen. Da the Beehive så blev opført, blev årsagen til dets runde design at så kunne ”The Pig ikke skide i hjørnerne”.  Tror ikke så godt folket kunne lige ham!

Fra downtown Wellington kørte vi op på Mt Victoria, hvor der var en fantastisk 360 graders panorama udsigt over Wellington og omegn! Det var en anelse tåget, men fik da nogle ok billeder alligevel!!
Fra Mt Victoria kan man bl.a. se det område hvor instruktøren af Lord of The Rings, Peter Jackson, holder til med alt sit udstyr.

Gik en tur rundt i Wellington og tog lidt billeder. Meget smukt havneområde og rigtig flot museum – Te Papa (betyder ”vore sted” på Maori). Desværre kom jeg først ind kl. 17 og det lukkede kl. 18, så nåede ikke at se så meget. Andet lige end en udstilling med ”se livet fra et fårs perspektiv” – det har simpelthen givet et får en kamerahjelm på, og så følger man dets dagligdag! Meget interessant og Kiwi-agtigt (NZ’lændere kaldes Kiwi efter deres nationalfugl som er en Kiwi J
Handlede lidt ind og fik lavet en omgang aftensmad. Aftenen gik med tøjvask (ja, så gik den ikke længere – strømperne var blevet vendt et par gange!)

WELLINGTON til NELSON, 27. november

Næste morgen var det tidligt op – som sædvanligt. Vi skulle af sted med færgen fra Wellington til Picton og derfra med bus til næste destination, Nelson.
Det var en meget smuk overfart – ikke så store bølger som forventet. Det tog 3,5 time, så jeg tog en lur (naturligvis) og nød ellers udsigten! PLUS den store flok vilde delfiner der kom springende mod færgen i ca. 5 min!! Meget sejt!!  Vi var heldige med vejret – nogle gange stormer det så meget i Cook Strait at færgen slet ikke sejler!!

Med ny bus og ny chauffør bag rattet begyndte turen mod Nelson. Desværre var det søndag og alle butikkerne var lukket, hvilket var ærgerligt. Det var nemlig en virkelig hyggelig by!! I stedet vandrede jeg den lange vej op af en stejl bakke til Centre of NZ – altså det punkt man har beregnet til at være midten af NZ. Der var rigtig flot udsigt og vejret var skønt! Fulgte floden i byen og fik set lidt af området. 

NELSON til GREYMOUTH, 28 .november

På en kedelig overskyet dag rejste vi over Hope Saddle og gennem Buller Gorge til the Wild West Coast – den rå vestkyst med havet, bølger og vild natur!! Desværre var det, som nævnt, ret tåget så det var svært at nyde den flotte udsigt. Vi stoppede ved NZ Fur Seal avls-koloni – et stort område i havet nær kysten, hvor sæler mødes og avler! Der var en 6-7 voksne sæler i dag og en lille baby. Man står meget langt fra dem oppe på en bakketop, så billederne blev ikke alt for gode! Men igen, dejligt at se dyrene i deres naturlige omgivelser.  Vi stoppede også ved Punakaiki Pancake Rocks – det ligner kæmpe stakke af pandekager men er faktisk bare sten! Limestone der er formet af vandet og har lagt sig lag på lag. Meget smukt naturfænomen!
Greymouth er der ikke så meget at fortælle om – totalt øde by!! Boede på værelse med en ældre dame der snorkede usandsynligt højt – virkelig belastende!!

Pancakerocks - det her billede vender forkert dog...

Pancake rocks!

GREYMOUTH til FRANZ JOSEF, 29. november

Næste dag viste vejret sig fra sin bedste side – opklaring på vej sydfra og blå himmel og sol. Skønt. Første stop var ved en greenstone fabrik – jadesten kalder vi det vist i Danmark. Her så vi folk arbejde og skære i materialet, der er noget af det hårdeste man kan finde! Meget sjovt at se…

Vi stoppede også i Ross – en af hovedbyerne for gold-mining. Guld graveri er en stor industri i det område og der var meget aktivitet. Prisen på guld er åbenbart meget høj i øjeblikket så de har mange i arbejde ved guldminerne. Der var nogle der selv ”gravede guld” og fik et par flager med hjem (mod betaling, i et lukket anlæg, plus der var 100% garanti for at finde noget…fedt)

Vi stoppede også ved Bushman's Café - meget spøjst sted hvor der var et museum vedr. vildt-jagt - hvordan man først gik så meget på jagt så hjortebestanden faldt helt enormt og hvordan man så derefter indfangede levende hjorte via helikoptere for at opdrætte dem! De havde også en possum som kæledyr - det er et af NZ's mest belastende skadedyr som de bekæmper med alt hvad de her at bekæmpe med! Den æder fugle, æg, træer  og planter - altså stort set hele NZ's natur! Den blev introduceret tilbage i starten af 1900-tallet fordi regeringen synes der skulle være lidt variation i naturen, men det tog helt overhånd og på et tidspunkt var der 90 millioner af dem!!! Nu er de nede på 70 mill. vistnok...

Udover dyr og jagt var stedet ret så humoristisk - tog billeder af et par skilte!

Landskabet bestod af store søer og dybe skove – og så lige de sydlige alpers to glaciers! Vi havde tid til en halvdagsaktivitet og jeg ville egentlig gerne have været på hiking-tur i glacierne, men for det første bøvler jeg jo med mit knæ og for det andet har jeg fået skinnebensbetændelse fordi jeg har løbet for meget(!!! – ja tro det eller ej) på hårdt underlag (og det gør bare rigtig ondt, skulle jeg hilse og sige). Så jeg valgte den fornuftige – og virkelig fantastiske – løsning: 3,5 timers kajak tur på Lake Mapourika! Helt klart favoritoplevelsen indtil nu tror jeg! Det var så smukt, udfordrende, fredfyldt og underholdende!! Vejret var perfekt og skyerne forsvandt stille og roligt fra bjergtoppene, så vi kunne se Mt Tasman og toppen af Mt Cook (højeste NZ bjerg) i baggrunden! Vores guide var super sej – fra Californien oprindeligt og levede nu som kajakguide i den lille flække som Franz Josef nu engang er (kun 250 faste indbyggere).

Han vidste alt om søen og området og viste os spiselige havplanter der smagte lidt som selleri med konsistens som slikærter! Vi drak vand fra søen og var virkelig naturagtige!! Det var fedt. Jeg var i dobbeltkajak med en hollandsk pige som var rigtig sød og underholdende at sejle med.

Ville ønske jeg havde haft en dag mere i Franz Josef – og flere penge ikke mindst – så havde jeg nemlig taget en helikoptertur over gletsjerne! Det skulle være helt fantastisk smukt…men så må jeg jo bare komme tilbage en anden gang!  

FRANZ JOSEF til QUEENSTOWN, 30. november – 1. december

I dag hoppede jeg på bussen ved 8-tiden – ikke med Magic Bus, men med Newmans Coach. Pga. tidspres skulle jeg nemlig springe Wanaka over og tage direkte til Queenstown. En bustur der, med stop, tog ca. 8 timer…Noget af en omgang!

Fremme i Queenstown blev jeg indlogeret på et dejligt hostel lige ved vandkanten stort set. Gik en tur op i skoven/bjerget bag ved mit hostel og en tur langs søen – utroligt smukt og fantastisk vejr!! Meget bedre end forventet – og mange flere kryb end forventet! Skal have fat i noget insekt-spray!!
 Spiste aftensmad i fælleskøkkenet med en fysioterapeut fra Australien der var på en lille ferie i NZ for at løbe nogle forskellige motionsløb. Han tog et kig på mine stakkels skinneben og jeg forklarede smerten og så stillede han diagnosen skinnebensbetændelse, der kun kan afhjælpes ved hvile. Det er jo sådan ret dårlig timing for jeg er hele tiden ude at gå, så jeg må leve med smerten mens jeg er på tur og så hvile benet efter 14. januar 2012 J Udover undersøgelsen af mit ben, havde vi en rigtig god samtale omkring kulturforskelle, integrations-politik, finanskrise og hvad ved jeg. Alle de problemer som jeg slet ikke fornemmede eksisterede i de australske storbyer, kunne jeg så få bekræftet rent faktisk eksisterer. Ghettodannelser, integrationsproblemer osv. – jeg var jo i den tro, at alt var så godt og at alle levede fint side om side med hinanden. Man bliver klogere hver dag! Det var en af de første ”dybe” samtaler jeg har haft siden jeg forlod Melbourne – det var helt rart at skulle bruge hjernen til lidt mere, end bare at forklare hvor jeg kommer fra og hvad jeg laver J

Oplevede også NZ-lændernes evige venlighed, da en mand tilbød mig resterne ”fra de riges bord”. Han var lærer for en skoleklasse der var på tur og havde lavet en stor omgang indisk butter chicken med ris – der var en del tilovers så jeg fik mig to gode fyldte plastikbøtter med mad til et par dage! Virkelig lækkert!

Havde to nætter i Queenstown fordi jeg skulle bruge den ene dag på et cruise på Milford Sound. Det var en meget lang køretur for et relativt kort cruise i Milford Sound der er en del af Fiordland – fjorde der er ”skåret” ud af gletsjerne. Det var dog helt utroligt smukt til trods for regn og lidt tåge!...så verdens mest sjældne pingvinrace, delfiner og sæler! Mødte en flink fyr fra San Jose i Californien og en sød pige fra Schweiz så busturen gik lidt hurtigere når man kunne snakke med dem på vejen.
Vi tog af sted kl. 8 om morgenen og var hjemme igen kl. 20 om aftenen! Laaang dag – men havde jo heldigvis nem aftensmad J

Tour-bus - på siden!

nysgerrig Kea - mountain parrot!

Milford Sound i regn, blæst og tåge! Smukt alligevel...

Pølser!!! Eeeej det er sæler faktisk...!

QUEENSTOWN til DUNEDIN, 2. december

Afsted med bussen igen – denne gang mod Dunedin som er den ”skotske by” i NZ på østkysten. Det var en forholdsvis kort køretur og vi var fremme allerede 13.30 hvilket gav mig en halv dag til af udforske byen. På vej derhen havde vi et stop ved Moeraki Boulders – nogle kuglerunde sten på en strand! Meget smukt og specielt + vejret var skønt! Vi så desuden en flok Hector delfiner – en meget sjælden NZ-delfinart. Har ét billede med en lille sort plet på – det er delfinen!! J
Da vi ankom til Dunedin blev jeg indlogeret på et fint gammelt hostel – lignede et gammelt mansion, sådan en stor villa. Det var helt som en labyrint derinde!
Jeg gik ca. 8-10 km. rundt i området. Først gennem city ud til Dunedin Botanic Gardens – altså botanisk have. Klart en af de smukkeste parker jeg har været i og vejret var bare perfekt!! Kæmpe rododendron buske, rosenhaver, Middelhavs have, Sydafrika have osv. og alt blomstrede!! Meget underligt at opleve d. 2. december, når man er vant til kulde og visne træer! Gik en tur rundt på Otaga University – det ældste uni i NZ. For vild på campus og blev vist tilbage til hovedvejen – meget heldigt, ellers havde jeg rendt rundt derinde endnu! Sådan er det når man lige bliver liiidt for kæk og tror man kan det hele, bare fordi man har et kort i hånden J

Gik tilbage mod byen og ned til Dunedin Railway Station. Stationsbygningen er NZ’s mest fotograferede bygning og er også ganske spektakulær og meget sirligt udsmykket. Så jeg bidrog naturligvis således at bygning kan opretholde sin fine status og tog et par fotos!!
Tilbage på mit hostel var der tid til en lille lur på balkonen i solen – i et så fredeligt område og med så dejligt vejr, kan man jo ikke være bekendt andet end at tage en lille morfar på havebænken. Der var puder og det hele jo… J

Vi mødtes med Magic Bus folkene på en lille café i byen til aftensmad – vores chauffør (som i øvrigt hedder Soap!) havde lavet en deal med ejeren, så vi fik 50% rabat på al maden og billige drikkevarer – f.eks. et glas NZ rødvin til $6 dollar – mindre end 30 kr!! Det var hyggeligt og en god måde at møde andre folk på. Det er og bliver jo bare smalltalk langt hen af vejen, men det er alligevel sjovt at høre om andres rejseoplevelser og dele erfaringer osv! Meget backpacker-agtigt!! J Der er rigtig mange svenskere, tyskere, hollændere og englændere – har mødt to danskere i ca. 10. sek og det var det!

Det er uden tvivl rigtig rigtig godt for mit engelske at jeg KUN taler det hele tiden. Får i det hele taget usandsynligt meget ros for mit engelske så det er jo bare dejligt – der var sågar en pige fra England med en rigtig kedelig britisk accent der synes at jeg talte bedre engelsk end hende J

DUNEDIN til LAKE TEKAPO, 3. december

Så er turen ved at være slut  - desværre! En forholdsvis kort bustur til Lake Tekapo – et hostel med en meget smukt beliggenhed lige ved søen. Det blæste noget op og var i det hele taget lidt efterårsagtigt, så jeg brugte eftermiddagen på en gåtur til en fin lille historisk kirke og en statue af en hund – en hyldest til hyrdehundene, der har stor betydning for området. Derudover fik jeg rigtig fordybet mig i min Jason Bourne-eventyr-bog – kan ikke læse i bussen for så bliver jeg køresyg, så når der er fred og ro på de forskellige hostels, er det rart lige at stene lidt med en bog. Der var både pejs og katte på hostelet og bløde sofaer – det var skønt! Ville oprindeligt have været ude at sejle i kajak igen, men det blev frarådet pga. vindforholdene. Meget klogt – er ikke trænet i grønlændervendinger endnu J

LAKE TEKAPO til CHRISTCHURCH,  4. december

7.30 var det af sted med bussen - vi havde folk ombord der skulle direkte med et fly så vi var lidt pressede med tiden. Alle nåede dog deres fly – og vi endte faktisk med at være i rigtig god tid – det var søndag og der var derfor ikke så meget trafik på vejene. Jeg blev droppet ved mit hostel ved 11 tiden og fik ordnet lidt vasketøj og sorteret lidt i mine ting, inden jeg skal af sted mod Sydney i morgen tidlig – eller nat nærmere (bliver hentet af en bus kl. 04.00!!!) – nu vil jeg sgu snart gerne prøve at sove længe, det er jo trods alt min ferie det her!!

Nå, men mit hostel hedder Jailhouse og er rent faktisk et gammelt fængsel, der bare er bygget om til hostel. Har taget noget billeder – det er meget sejt lavet faktisk. Er sådan lidt træt af at vade rundt efterhånden og havde en indre kamp med mig selv: Skal jeg gå ind til centrum eller skal jeg lade være? Tænkte at jeg måske aldrig får set Christchurch  i ”jordskælvstilstand” igen – forhåbentlig ikke rettere sagt – så jeg vandrede den halve time ind til byen og fik taget nogle billeder. Det er en rigtig sørgelig bymidte: Alt er spærret af, den store kirke i centrum er helt faldet sammen, bygninger bliver revet ned én efter én og flere området er slet ikke berørt endnu efter jordskælvet – det ligger væltede træer, cykler osv. Der er fortsat advarselsskilte over det hele og det ser virkelig ud som om at genopbygningen har lange udsigter!! Der er etableret en ”alternativ bymidte” hvor butikkerne er indrettet i farverige containere og hvor caféer og boder er i små transportable vogne. 

Jeg samlede alle min sidste NZ-dollars sammen (der var ikke så mange skal jeg hilse og sige) og donerede dem til den fond der står for genopbygningen  - synes det var et godt formål!!

I skrivende stund er jeg tilbage på mit hostel – lægger sidste hånd på dette blogindlæg og indstiller mig på et mit NZ er slut for denne gang! I morgen går turen som sagt mod Sydney, hvor jeg har 6 overnatninger på et såkaldt ”flashpacker”-hostel/hotel – det bliver mine eneste sådan luksuriøse overnatninger, men jeg trænger også til at sove godt. Glæder mig til at have længere tid det samme sted – så behøver jeg ikke fare rundt for at nå det hele på én dag!!

Savner alle sammen derhjemme - synes pt. der er 100 år til jeg skal hjem, men når jeg tænker på hvor hurtigt de her 14 dage er gået, så skal jeg vist bare tage den med ro og nyde livet - inden jeg ser mig om, at det hele slut!!

PS. Har lagt lidt billeder ind her på bloggen - det tager en kriiiiig med det sløve net de tilbyder på disse egne...På facebook ligger der maaaaange flere billeder, så kig derind hvis mine gribende beskrivelser ikke er nok!!